I gamle dage var der kun én ting, børn ved middagsbordet frygtede mere end stegt lever, og det var spinat.
Men ned skulle det, for det var noget af det sundeste, man overhovedet kunne spise, bedyrede de velmenende forældre, idet de bl.a. henviste til Skipper Skræk og hans hæmningsløse indtagelse af spinat på dåse og deraf følgende kæmpekræfter.
Der er ingen tvivl om, at spinat er sundt, men helt så sundt, som man førhen troede, er det nu ikke.
Det forholdt sig nemlig sådan, at man ved en tidlig undersøgelse af jernindholdet i spinat var kommet til at lave en mindre kommafejl, og da den senere blev rettet, viste det sig, at spinat desværre kun indeholdt en tiendedel af, hvad man havde regnet med. Og det var jo ærgerligt.
Spinatens salgsargumenter Personlig har jeg nu aldrig ladet mig friste kulinarisk af noget, bare fordi det var sundt, og over for børn tror jeg, det er et rigtig dårligt argument.






























