John McEnroe er en mand, der siger, hvad han tænker. Det er en af de kvaliteter, der gør det amerikanske tennisikon eftertragtet i den rolle som kommentator, han endnu en gang indtager under årets første Grand Slam-turnering, de kommende to ugers Australian Open. En turnering, han kalder for »den mest uforudsigelige af de fire Grand Slam turneringer« – på grund af dels tidspunktet, dels varmen.
Af samme grund var han som tennisspiller ikke særlig vild med Australian Open, som han heller aldrig har vundet:
»Det er årets første turnering, alt afhænger af spillernes forberedelser. Jeg har altid selv følt, at det var svært med Australian Open. Jeg befandt mig i New York og skulle fra det kolde vejr til ekstrem varme. Argh! Formen er afgørende. Og hvem får de sløje spilletider midt på dagen, når det er allervarmest? Der er mange faktorer, der spiller ind under Australian Open«.
Derfor bliver Australian Open også en interessant turnering igen i år – det er et sted, »hvor mange spillere for alvor kan slå igennem, markere sig i tennis og opnå noget helt stort« – selv om han personligt synes, »at Australian Open burde ligge senere på året«.
Slog igennem som 18-årig
John McEnroe var en af de helt store personligheder i tennissporten, særligt 1980’erne var det årti, hvor amerikaneren dominerede. Men allerede i 1977 brød han som ung for alvor igennem til Wimbledon:
»Første gang jeg skulle spille Wimbledon, og ingen anede, hvem jeg var, stillede jeg op i juniorrækken og endte med at spille semifinale i hovedturneringen, hvor jeg tabte til Jimmi Connors. Da jeg kom tilbage til USA efter turneringen, begyndte folk at genkende mig. »Ah, du er da ham der, der spillede Wimbledon«, sagde de. Som 18-årig ændrede mit liv sig fuldstændigt i det øjeblik«.
Alle, der så Wimbledonfinalen i 1980 mellem John McEnroe og Bjørn Borg, husker en kamp mellem to gigantiske tennispersonligheder, der i deres kontraster var hinandens perfekte modstandere: Kampen bølgede frem og tilbage mellem den højtråbende og den stille, og den er sidenhen gået over i historien som måske den bedste tenniskamp nogensinde spillet.
Nadal som Connors
Tidligere var der flere personligheder i tennis – spillere som dig selv, Bjørn Borg, Jimmi Connors. Hvem er der på ATP-touren i dag?
»Jeg elsker Rafael Nadal og måden, han er spiller på. Han er et konkurrencemenneske, og jeg synes, han viser en masse engagement, sådan som Jimmi Connors gjorde det dengang, han spillede. Novak Djokovic har forsøgt at vise en anden side af sig selv og har egentlig haft det svært, da han har forsøgt at følge i fodsporene på spillere som Nadal og Federer«.
Tror du, at spillere som Nadal og Federer kan gå hen og vinde en Grand Slam i den kommende sæson?
»De to spillere er måske nok nogle af de største spillere nogensinde. Men jeg ved det ikke. Det bliver endnu sværere for Roger Federer, end det bliver for Rafael Nadal, da Federer er svært udfordret på sin alder, når der skal spilles syv fem-sæts kampe, som det jo kræver for at gå hele vejen i en Grand Slam. Men Nadal har heller ikke samme aura og styrke som tidligere. Af de to, tror jeg, at Nadal har den største chance for at vinde endnu en Grand Slam-titel«.
Leder efter næste superstar
Og når spillere som Federer og Nadal trækker sig som aktive, hvad så?
»Godt spørgsmål. Hvem er de næste superstars i tennis? Vi leder hele tiden i USA efter den næste store spiller, og vi har ikke haft en gigant på herresiden i et stykke tid. Jeg har altid følt, at det er vigtigt at kunne udtrykke sin personlighed for at kunne blive en af de helt store spillere. Ikke bare så fansene lærer spilleren bedre at kende, men også for sporten og de involverede i sporten, som alle burde opfordre spillerne til at udtrykke sig noget mere«.
»Australske Nick Kyrios kunne være en stor personlighed i tennis, men problemet for ham er desværre, at han ødelægger det for sig selv. Han holder op med at konkurrere, hvilket jeg slet ikke bryder mig om. Det virker, som om han holder op med at kæmpe eller i det hele taget bare bliver ligeglad. Og det er ekstremt skuffende. Tyske Alexander Zverev har en flair for spillet, som kunne gøre ham til måske verdens bedste i fremtiden, hvis han fortsætter sin udvikling. Han har udseendet og personligheden. Han ville for mig være et rigtig godt bud på en fremtidens nummer ét, og en spiller med en personlighed, som er god for sporten«.
Murray klarede det umulige
Andy Murray sluttede et formidabelt 2016 ved at vinde sæsonfinalen i London og nå øverst på verdensranglisten foran Novak Djokovic. Vil Murray føle et ekstra stort pres på sig som nummer ét, eller giver det ham vinger?
»Begge dele. Jeg havde ikke regnet med at se ham gå forbi både Federer og Djokovic på verdensranglisten. Det tror jeg heller ikke, han selv gjorde. Så allerede det er en utrolig bedrift. Det må være en vidunderlig følelse, for det så aldrig ud til at kunne lade sig gøre. Efter French Open var det umuligt at se Murray slutte året som nummer ét. Men han kæmpede, og han må være stolt. Selv efter sæsonafslutningen i London er jeg sikker på, at der gik et par uger, før han forstod, hvad han havde udrettet«.
»Det bliver spændende at se, hvordan 2017 kommer til at gå for ham. Hvordan han tackler det hele. For der vil være meget opmærksomhed på ham, særligt når han bliver negativ og begynder at pibe, mens han diskuterer med sin stab. Det bliver interessant at følge ham i Australian Open, interessant at se, hvordan han vil reagere på det hele«.
Langt til en dansk Grand Slam-sejr
Amerikaneren oplevede selv i sin egen karriere en nedtur lig den, danske Caroline Wozniacki var igennem op til US Open 2016. Han forventer umiddelbart ikke at se hende vinde en Grand Slam-titel, men med Serena Williams på deltid mener McEnroe, at der trods alt er en åbning for danskeren – at alt er muligt.
»Det er svært for mig at se hende vinde en Grand Slam. Men igen, jeg ville heller aldrig have kunnet forudse Angelique Kerber vinde en Grand Slam, så man ved aldrig. Jeg kan virkelig godt lide Caroline. Hun lader til at være et dejligt menneske. Hun er en meget populær spiller, ikke bare hos fansene, men også iblandt spillerne. Men hun har flere gange forsøgt at tilføre nyt i sit spil uden at holde fast i de styrker, som hun allerede havde. Og det har betydet, at hun har haft mistet sin selvtillid«.
Har du selv oplevet lignende?
»Ja, jeg gjorde det samme på et tidspunkt. Det, der skete for Caroline Wozniacki, skete også for mig selv. Man føler, at man er nødt til at ændre sit spil for at tilføre det mere styrke. Man tænker, at ens eget spil måske ikke er insisterende nok, og at man må lukrere på modstanderens styrke i stedet for sin egen. Og så mister man blikket for sine egne umiddelbare kvaliteter«.
Ond cirkel
»Når man så bliver skadet, sådan som det også var tilfældet med Caroline, så skaber det bare en ond cirkel. Og det kunne næsten se ud, som om hun har været nødt til at starte forfra. Så det er svært at sige helt nøjagtigt, hvad der var skyld i hendes tilbagefald helt op til US Open 2016. Men det har været et tilbagefald, der gør, at hun stadig ikke helt er der, hvor hun var for fire eller fem år siden. Hun har på et tidspunkt mistet troen på, at hun kan slå dem, hun slog, da hun var nummer ét i verden«.
»Carolines tidligere styrke, som alle på WTA-touren stadig er bevidst om, kan hjælpe hende til at få den stabilitet tilbage i sit spil. En stabilitet, som er med til at skabe selvtilliden hos hende og evnen til at komme op i hovedet på sine modstandere, sådan som hun gjorde det, da hun var bedst«.
Så det bliver svært, men ikke umuligt at vinde en Grand Slam?
»Der er jo en åbning nu, hvor Serena Williams ikke spiller så meget som tidligere. Ingen ved helt, hvad der vil ske med Serena. Så der er muligheder for, at spillere som Caroline Wozniacki kan præstere, hvad Angelique Kerber præsterede sidste år, da hun vandt Australian Open. På den måde har hun en chance, hvis alt flasker sig, og mulighederne går hendes vej. Jeg håber, Caroline Wozniacki kommer til at klare sig godt i 17«.
Respekt for Angelique Kerber
Hvad forventer du af Serena Williams i 2017? Og kan Angelique Kerber forsvare sin position som verdens nummer ét i år?
»Det er svært at svare på. Jeg har altid respekteret Angelique Kerber, men jeg havde aldrig set for mig, at hun blev nummer ét en dag. Jeg kan lide hendes måde at spille på og hendes intensitet på banen. Men hun er ikke særlig høj og har en svag serv, så jeg må sige, at det faktisk er ret fantastisk, som hun præsterede i 2016«.
»Jeg vil tro, at det bliver meget svært for hende at bevare sin førsteplads. De andre spillere vil jage hende, og hvis det lykkes Kerber at vinde bare en enkelt Grand Slam-titel i år, vil det være en fantastisk bedrift af hende. Det er min mening«.
»Hvad Serena angår, er det svært at sige, om hun stadig har den sult, der skal til. Jeg tror, hun nemt kan vinde en eller to Grand Slam-titler i år, men nu er hun forlovet og tænker måske på fremtiden uden for banen. Men jeg er overbevist om, at hun stadig ønsker at slå Steffi Grafs rekord på 22 Grand Slam-sejre, som hun nu tangerer. Og det ville faktisk overraske mig, hvis det ikke kom til at ske i år«.
Lettere at kommentere
Du er meget ærlig, når du kommenterer på spillerne. Både under kampene, i dine programmer på Eurosport og nu? Hvad har det betydet for dig at blive kommentator?
»At blive kommentator blev en god ting for mig. Jeg lærte hurtigt i min karriere at forstå, at det er vigtigt at være den, man er. Og det kræver ærlighed. Jeg tror, spillerne respekterer, hvis man er ærlig over for dem. Jeg ønsker ikke bevidst at sige noget dårligt om en spiller. Men jeg følger kampene og ser det med et blik, som om jeg selv stod på banen. Jeg tænker højt, hvad jeg selv ville have gjort i den givne situation. Og jeg forsøger at placere mig selv i spillerens hoved, mens de spiller«.
»Jeg glæder mig til Australian Open 2017. Og én ting er sikkert: Det er meget nemmere at kommentere tennis, end det er at spille det«, siger John McEnroe.
fortsæt med at læse
