Ugens nye begreb er ’alternative fakta’. Det blev lanceret forleden af Donald Trumps rådgiver Kellyanne Conway, og oversat til dansk betyder det, at USA’s præsident lyver lige så stærkt, som Johannes Langkildes kones hest kan rende.
Det vidste vi måske godt i forvejen, men det var alligevel en smule overraskende at se Trump og hans folk udfolde deres spidskompetence i en ret ligegyldig diskussion om, hvor mange mennesker der var mødt op til hans indsættelsesceremoni.




























