Der var engang, hvor krig var en alvorlig sag, der blev højtideligt erklæret i storslåede taler som den, Winston Churchill holdt i Underhuset i 1940, og som har været genopført i biograferne for nylig. Det var den tale, hvor den daværende premierminister lovede, at det britiske imperium og dets allierede ville bekæmpe nazismens tyranni på strandene, i markerne, i luften og alle mulige andre steder med støt voksende selvtillid og styrke, indtil det ved fælles hjælp var lykkedes for den nye verden i al dens magt og vælde at komme den gamle til undsætning.
I dag skriver man bare på Twitter, at missilerne er på vej.




























