Tænk, jeg har haft så travlt, at jeg slet ikke havde opdaget, at regeringen havde nedsat et stresspanel.
Men det har den altså, og i denne uge præsenterede panelet sit første udspil: Et forslag om at nedlægge kommunikationsplatformen Forældreintra, hvor fædre, mødre og lærere holder hinanden beskæftiget med bulletiner om stort og (især) småt vedrørende børnenes skolegang.




























