Sammenslutningen af Demografiske Økonomer, som er omdrejningspunktet for ATS’ økonomiserie ’Som en regnelysten flåde’, har udfærdiget dette eksempel på den demografiske økonomis grundtese:
En typisk tømrer er faglært med praktik og belaster derfor uddannelsessystemet mindre end en universitetskandidat, som ofte kræver både vejledning og undervisning i op mod et årti. Tømreren er skattebetalende i flere år end en person med en længere uddannelse, og hendes arbejde skaber en målbar, konkret værdi. Hun slider lidt mere på vejene end en cyklende lektor, men arbejder oftest med genanvendelige materialer. Alt i alt og alt andet lige er tømreren en Plus-person, og det kan lektoren også sagtens blive, hvis han lærer sig et nyttigt håndværk. Det kunne være svejsning.