0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pædagog-strisserne er i eksplosiv vækst på de københavnske cykelstier

Jeg forstår simpelthen ikke dette behov for at blande sig i andres måde at færdes i verden på. Hvorfor er der så mange mennesker, der har behov for at opdrage på andre?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Tegning: Roald Als

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I min familie har vi et skældsord, som trumfer alle andre: Pædagogstrisser.

Af alle verdens værste skabninger er de nemlig de absolut værste. Glem de reaktionære, politikerne, ' de rige', Morgenfascisten Jyllands-Posten, cheferne og alle de andre, som vi hader. Nej, pædagogstrisserne - fy for fanden! En pædagogstrisser er sådan et menneske, som af uvisse årsager har sat sig for at opdrage på fremmede mennesker, børn som voksne. Men egentlig mest voksne.

Sådan en omvandrende løftet pegefinger i menneskeskikkelse kan komme i mange afskygninger. Men det er næsten altid irriterende og formanende på en invasiv måde med disse uopfordrede tips og anvisninger. Måske især, fordi man som voksen ikke havde regnet med sådan at skulle genopdrages hele livet igennem.

Jeg oplever i øjeblikket en nærmest eksplosiv vækst af pædagogstrissere på de københavnske cykelstier. Jeg kører ellers glimrende på cykel, nærmest forsigtigt, har aldrig haft et eneste styrt og overholder mestendels lysreguleringen. Alligevel bliver jeg ofte passet op af cyklende pædagogstrissere og formanet om ting om min måde at cykle på.

Forleden var det en ældre herre, der cyklede op på siden af min ladcykel og spurgte, om ikke jeg burde få mig en cykelhjelm ligesom mit barn. Jeg blev først paf. Det er den naturlige reaktion, når man bliver opdraget på af fremmede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden