For snart mange år siden skrev Dan Turèll om sig selv, at han ikke var en digter, der var træt af at digte, men at han var træt af at digte i digte.
Og selv om Morten Søndergaard stilistisk ikke umiddelbart har det store til fælles med hele nationens onkel Danny, er der alligevel det slægtskab, at han har inddraget andre medier end det trykte i sine poetiske bestræbelser.



























