Vi kan jo ligeså godt tage den: Var der faktisk plads på den skide dør ved siden af Kate Winslet, så Leonardo DiCaprio ikke havde været nødt til at dø i Atlanterhavets iskolde dyb i ’Titanic’?
Det er stille og roligt, siden ’Titanic’-filmens premiere for 27 år siden, gået hen og blevet et af den moderne filmhistories helt store eksistentielle spørgsmål: Var der plads, eller var der ikke plads? Døren var et stykke drivtømmer fra luksuslineren, der var ved at gå ned efter mødet med isbjerget, og Winslet klamrede sig til den, mens hun sagde farvel til DiCaprio, der galant valgte at gå til bunds, så hun kunne have den skide dør for sig selv.




























