Leif Segerstam var som ingen anden i den klassiske musiks verden. Svedende, rolig, energisk, mild og filosofisk. Han blev 80 år.
Han lignede komponisten Brahms lidt. Men så alligevel ikke.
På en måde var han selve kropsliggørelsen af det finske dirigentmirakel, man i mange år talte så meget om. Altså det, at Finland i nyere tid har produceret en sand hærskare af begavede klassiske dirigenter.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
