Condoleezza Rice ved godt, hvad hun taler om, når hun analyserer den internationale verdensorden.
Hun var først USA’s nationale sikkerhedsrådgiver og siden udenrigsminister under George W. Bush, der var præsident fra 2001 til 2009.
Hun taler russisk, blev professor som 26-årig og underviste senere på Stanford University.
Så når Rice taler om krig og fred, bliver der lyttet.
24. september talte hun i den amerikanske tænketank American Council om USA’s præsidentvalg.
I 2016, da hendes republikanske partifælle Donald Trump vandt valget, anbefalede hun, at man ikke stemte på ham.
Ved valget i 2020 var Condoleezza Rice tavs. Det var hun også i år.
Men i tænketanken talte hun imod høj told, mod handelskrig og mod at tænke mere på USA og mindre på resten af verden.
Det lød som kritik af Trumps politik.
I så fald var det for døve øren, for Trump vandt som bekendt valget 5. november.
»Den, der flytter ind i Det Hvide Hus, må erkende, at USA ikke har andet valg end at involvere sig i verden og prøve at forme det internationale miljø«, sagde Condoleezza Rice.
Senere har hun uddybet synspunkterne på universitetet Notre Dame i Indiana.
»Verden har stadig brug for USA, USA har stadig brug for verden«, sagde hun og advarede mod ’de fire ryttere fra apokalypsen’.
Det er en henvisning til Johannes’ Åbenbaring i Det Nye Testamente. Rytterne symboliserer verdens undergang, nemlig krig, erobring, sult og død.
I Rices tolkning er rytterne populisme, naivitet, isolationisme og protektionisme. Og hun mener, at rytterne er på farten.
De har en tendens til at ride samtidig, og så er der problemer, siger hun.
»Jeg kan forstå, at amerikanere føler sig trætte efter næsten 80 år med internationalt lederskab. Men stormagter passer ikke bare sig selv. De prøver at forme verden. Hvis vi ikke former den, er det autoritære stormagter som Kina og Rusland, der gør det«, advarer hun.
»Vi vil ikke kunne lide denne verden«.
’Condi’ Rice kender værdien af at kæmpe for det, man finder rigtigt.
Veninde blev dræbt
Condoleezza Rice har kendt til vold, til at miste, og hun nåede toppen af USA’s politiske hierarki ved egen kraft.
Hun voksede op i Birmingham i Alabama og har fortalt om sammenstød mellem sorte og hvide og om Ku Klux Klan-bomber. En bombe mod en baptistkirke i Birmingham dræbte fire piger, en af dem var hendes veninde.
Hendes far var præst, hendes mor musiklærerinde. Forældrene lærte hende værdien af uddannelse, så i skolen hængte hun i.
Allerede som 15-årig begyndte Condoleezza Rice på universitetet. Da hun var 19, bestod hun en eksamen i politisk videnskab.
Under den kolde krig blev hun specialist i stormagtsforhold, især Sovjetunionen, da hun taler russisk. Inden hun fik de høje stillinger under præsident Bush, var hun blandt andet rektor på Stanford University.
Da Bush-perioden sluttede i 2009, vendte hun tilbage til et professorat på Stanford. Hun har siden arbejdet på universitetet og skrevet en række bøger.
Condoleezza Rice er ugift og har ingen børn.
fortsæt med at læse
