At Lars Olsen må være glad for at være flyttet ud af hovedstaden, kan man ikke rigtig være i tvivl om, hvis man læser hans seneste bog, ’Det de kalder udkant kalder vi hjem’.
Københavns wokeisme står ikke så stærkt i den øvrige del af landet. Uden for de store byer trives »det folkelige Danmark«. Derude er der »glimt i øjet«, det »hele tages ikke så alvorligt«, lyder det videre fra forfatteren, der for et par år siden besluttede at flytte fra hovedstadsområdet og til Holbæk. Og her fandt mere af det Danmark i balance, han efterlyser.