70 år: Måske blev Monica Ritterbands modvilje mod fastlåsthed kickstartet, da hun som lille måtte agere tryghedspude for sin mor. Måske ikke. I alle tilfælde hader hun begrænsninger og insisterer på at folde sig ud i præcis de retninger, hun har lyst til.
»Nogle vil sikkert mene, jeg går i upassende ungt tøj, men min fysiske identitet er 30-35 år«
Monica Ritterband voksede op med barnlige forældre og mener derfor, at hun nærmest altid har været voksen. Men hun har også selv noget barnligt i sig, fortæller hun: »Jeg kan grine af særdeles barnlige ting«. Foto: Christian Falck Wolff
Hvad drømte du om at blive som barn?
»Jeg ville være en selvstændig kvinde med magt og myndighed som enhver mand. En emanciperet kvinde, som min morfar kaldte sin idealkvinde – sådan nogle røg i hans optik cigaretter, så han havde altid smøger med hjem fra sine rejser. Han opdrog sine døtre til selvstændighed, og det er nok gået i arv«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.