70 år: I en foranderlig musikbranche er Joan Armatrading siden begyndelsen af 1970’erne blevet ved og ved med at skabe musik efter sit eget hoved. Ingen skal fortælle hende, hvordan hun skal lyde.

»Da jeg gik i skole, havde jeg kun én god ven, og det var med vilje« 

 Fra begyndelsen af karrieren har Joan Armatrading skærmet sit privatliv. Som hun har sagt til The New York Times: »Jeg har ikke brug for, at folk kender mig. Men jeg er desperat efter, at folk kender mine sange«.   Her ses hun i år i Westminster Abbey i London. Foto: Yui Mok/Ritzau Scanpix
Fra begyndelsen af karrieren har Joan Armatrading skærmet sit privatliv. Som hun har sagt til The New York Times: »Jeg har ikke brug for, at folk kender mig. Men jeg er desperat efter, at folk kender mine sange«. Her ses hun i år i Westminster Abbey i London. Foto: Yui Mok/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Måske blev det podet ind i Joan Armatrading fra barnsben.

Bare syv år gammel tog hun helt alene et fly fra sin caribiske fødeø Saint Kitts til Birmingham, som forældrene var immigreret til fire år før sammen med deres to ældste børn. Joan Armatrading havde de efterladt hos en bedstemor.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her