Maleriet af kong Christian 4. var efter sigende det sidste, der blev reddet ud, da Børsen brændte. Nu er maleriet er tilbage. Til stor glæde for fødselaren. Foto: Jacob Ehrbahn

Brian Mikkelsen er - ifølge ham selv - flinkere, end mange tror. Han spiser hver dag professorens grønne grød, mens han drømmer om jordbærkager, og så arbejder han på at sætte tempoet ned. Nu fylder han 60.

»Jeg havde små børn og tænkte kun på, at jeg skulle overleve for dem«

Maleriet af kong Christian 4. var efter sigende det sidste, der blev reddet ud, da Børsen brændte. Nu er maleriet er tilbage. Til stor glæde for fødselaren. Foto: Jacob Ehrbahn

Hvordan vil du beskrive din barndom?

»Jeg er vokset op i et ekstremt kærligt hjem med unge forældre, mor 16 og far 18 år, da min mor blev gravid. Først boede vi i en etværelses med toilet i gården på Amager, men flyttede til stadig større lejligheder og til sidst i hus. De sled og slæbte, for at min bror og jeg kunne få et ordentligt liv. I mange år havde min mor dobbeltjob med morgenrengøring og på kontor eller fabrik«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her