60 år: Som barn nægtede Ole Kibsgaard at tage med på ferie, hvis ikke der var klaver i sommerhuset. Senere opdagede han fordelene ved et andet instrument. Her fortæller musikeren om en afgørende episode i hvert årti af sit liv.
Da jeg var tre år gammel, flyttede vi fra Østerbro til et rækkehus tæt på Hvidovre Havn. Og der mødte jeg min allerførste ven, Keld. Jeg husker stadig vores første møde: Jeg trådte ud af en bil, og der stod han.
»Du får en krone, hvis du træder i den der hundelort med bare tæer«, sagde han. Og så trådte jeg i hundelorten og fik den godt op mellem tæerne.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
