Hvornår blev du voksen?
»Jeg er ikke helt blevet voksen endnu, men det hjalp på det, da jeg blev udredt som 39-årig. Jeg har adhd og autisme. Der fik jeg mere respekt for mig selv og livet. Jeg fik en forståelse for, hvorfor jeg havde været, som jeg var. Lige op til udredningen var jeg blevet et menneske, der blev så vred og aggressiv over de mindste ting. Jeg levede bag en facade. Ordet undskyld blev ligegyldigt til sidst. En dag kørte jeg en tur, hvor min veninde foreslog en vej, som var fire minutter længere end den vej, jeg ville køre. Så smadrede jeg hele taget på bilen med mine knytnæver i vrede«.




























