Efter en lang dag i pladestudiet i Memphis med uventede tildragelser udenfor havde Al Green kørt sin Rolls Royce til sit store hus uden for byen om aftenen 18. oktober 1974. To kvinder var med i bilen den aften - Mary Woodson, som han netop havde afvist at gifte sig med, og som stod i køkkenet og kogte majsgrød samt stewardessen Carlotta Williams, som Al Green havde en affære med.
Pludselig gik døren til badeværelset op, og ind trådte Mary Woodson, som Al Green samme dag havde fået befriet fra den lokale arrest, hvor hun var havnet efter at have røget pot på et hotel. Med sig havde hun gryden med den kogende majsgrød. Indholdet kastede hun over Al Green, der nøgen stod med ryggen til på vej op i badekarret.


























