Når det handler om screening eller udredning for brystkræft i Danmark, er Ilse Vejborg det faglige fyrtårn, alle andre skal forholde sig til.
Det er ikke hendes skyld, at der findes mammografiscreening i Danmark, de første tilbud kom i hovedstaden i 1991. Men Ilse Vejborg var den fagperson, alle kolleger, embedsfolk og politikere rådførte sig med, da der i 2007 blev indført et ensartet nationalt tilbud om mammografiscreening hvert andet år til kvinder mellem 50 og 69 år.