Allerede flere timer inden finalen på 100 meter ved de olympiske lege i 2012 skulle skydes i gang, flokkedes tilskuerne ved indgangene til stadion. Og et minut før startskuddet lød, stormede en horde af frivillige medarbejdere op på tribunen, som 4.000 pressefolk ellers fyldte til sidste plads.
Alle ville de have et glimt af Usain Bolt, det jamaicanske sprinterfænomen, der ud over at være lynhurtig var lidt af en showman og derfor en af de mest populære skikkelser blandt OL’s mange superstjerner.