I lang tid flakkede Claus Møller Jakobsen rundt mellem tennis, fodbold og håndbold. Til sidst valgte han håndbolden, fordi den var sjovest. Men som han siger: »Økonomisk havde det nok været smartere at vælge en af de andre to ting«.  Foto: Martin Lehmann

50 år: Claus Møller Jakobsen har spillet sig fra håndboldhaller til kommentatorstolen og videre til kropsterapeutbriksen med korkpropsmentalitet og en »superjysk« tilgang til livet. Han har aldrig været bange for at kaste sig ud i noget. Bortset fra én ting.

»Jeg vil ikke sige, at jeg er naiv. Men jeg skal minde mig selv om at huske at låse min cykel«

I lang tid flakkede Claus Møller Jakobsen rundt mellem tennis, fodbold og håndbold. Til sidst valgte han håndbolden, fordi den var sjovest. Men som han siger: »Økonomisk havde det nok været smartere at vælge en af de andre to ting«. Foto: Martin Lehmann

Nævn en afgørende episode fra din ungdom?

»Årh, hold nu fast, det er svært. Der er mange mennesker og oplevelser, der har formet mig. Jeg var et relativt udisciplineret og vildt barn, der tænkte: »Her kommer jeg, nu skal jeg vise jer«. Som de fleste andre unge mennesker havde jeg hovedet oppe i min egen røv og syntes, jeg var en gave. Heldigvis lærte jeg, at for at være på et hold skal man gøre hinanden gode. Det fik min gamle træner, Anders Dahl-Nielsen, fortalt mig på en pæn og tilstrækkelig hård måde. Hvis jeg skulle udfolde mit talent med ham som træner, måtte jeg ændre min attitude«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her