»Her vil jeg gerne blive, til jeg stiller træskoene«, siger Anette Abildgaard om huset i Hørsholm, hvor hun bor sammen med sin store kærlighed Lars Liebst.  Foto: Jacob Ehrbahn

75 år: Fra hun var ung, mente Anette Abildgaard, at ballet ikke bare skal være til pynt. Som koreograf har hun i årtier været en bærende kraft i moderne dans i Danmark. Her fortæller hun om afgørende øjeblikke i sit liv.

»Det var en tid med stor lykke, men det blev også et år med dyb sorg«

»Her vil jeg gerne blive, til jeg stiller træskoene«, siger Anette Abildgaard om huset i Hørsholm, hvor hun bor sammen med sin store kærlighed Lars Liebst. Foto: Jacob Ehrbahn

0-9 år

»Som børn havde vi det frit og fandt på lege, som kunne være gået helt galt, har jeg senere tænkt på. Vi lavede konkurrencer om, hvem der kunne holde vejret længst tid under vand. Og min fire år ældre storebror, der desværre døde som 60-årig, holdt mig og klemte al luft ud af mig, til jeg besvimede. Hvorefter han viste andre børn, at jeg ikke bevægede mig, når han prikkede til mig. Vi syntes jo, det var sjovt.

Allerede dengang var jeg glad for at bevæge mig. Skolen var jeg ikke så glad for, fordi vi havde en meget streng lærerinde, der kunne finde på at straffe ved at nive os i kinderne, så de blev ildrøde«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her