Den amerikanske skuespiller Ernest Borgnine, der gennem sin lange karriere spillede et hav af roller i film og tv-serier og vandt en Oscar for sit portræt af en forelsket genert slagter i filmen 'Marty', døde søndag 95 år gammel. Det bekræfter hans manager.
»Ja, det er trist, men det er sandt«, siger Lynda Bensky, der ikke vil komme med yderligere detaljer omkring dødsfaldet.




























