Jakob Holst er en økonom, som ikke er bange for at betræde nye stier. Han er i dag konstitueret direktør for DTU’s Executive School of Business, der blandt andet skal finde svaret på det grundlæggende spørgsmål: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
Jakob Holst er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og fik sine forretningsmæssige mælketænder hos Statoil. Her blev han blandt andet som ung mand sendt til Haderslev, hvor han som distriktschef styrede en række servicestationer såvel kommercielt som ledelsesmæssigt.



























