40 år. Thor Kristensen er måske ikke det første navn, man spytter frem, hvis man skal opliste rækken af dansk eliteidræts største navne gennem tiden. Men kraftkarlen fra den himmerlandske flække Visborg kan til gengæld prale af, at han har været en del af en ganske unik del af idrætshistorien.
Thor Kristensen var en del af den letvægtsfirer i roning, som ikke bare var en sand medaljemagnet ved VM og OL gennem 22 år, men også sejrede sig så langt ind i den danske idræts-DNA, at den blev en institution i dansk idræt – det sikreste kort i på det danske olympiske holdkort.




























