Den amerikanske nonne Dianna Ortiz blev i 1989 brutalt voldtaget og tortureret i Guatemala. Den dybt traumatiske oplevelse endte adskillige år senere med afsløre, at USA i årevis havde været indblandet i menneskeretskrænkelser i det mellemamerikanske land. Sidste uge døde Ortiz af kræft i en alder af 62 år.
Ortiz arbejdede som missionær og lærer blandt den oprindelige befolkning i det vestlige Guatemala, da hun blev bortført af guatemalanske sikkerhedsstyrker og udsat for gruppevoldtægt og tortur. Hendes historie blev endnu mere politisk sprængfarlig, da hun offentligt sagde, at hun mente, en amerikaner havde samarbejdet med voldsmændene.