Huset i Herning er sat til salg, familien med to børn er på vej tilbage mod København, og museumsdirektør, ph.d. og cand.mag. i kultur og kulturformidling Laura Liv Weikop er klar: Mandag 3. maj indtager den nuværende direktør for Museum Midtjylland en nyoprettet stilling som museumschef ved Kongernes Samling – nok bedre kendt i offentligheden som de fusionerede museer Koldinghus, Amalienborg og Rosenborg.
De tre danske slotte er kendt for udstillinger med kronjuveler, smykker og kongerøgelse, og de, der ikke finder det specielt sexet, skal måske holde øje med, hvad der kommer til at ske fremover: 35-årige Laura Liv Weikop er ansat til at gentænke måden, museerne møder sine gæster på, og hun har tænkt sig at bære forandringsbriller med kraftig styrke.




























