»Vi har brug for hver en hjerne, vi kan uddanne i de kommende år«.
Disse ord udtalte dagens fødselar Anders Bjarklev for nylig til Politiken. Udtalelsen faldt i anledning af regeringens aktuelle plan ’Tættere på’, der vil flytte uddannelse og forskning ud af de store byer til provinsen. Som rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og som formand for formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter, bliver der lyttet til Bjarklevs ord. Den krasse kritik af regeringens udspil kommer karakteristisk nok i en underspillet tilføjelse: »Det kan være fint at have en uddannelse et eller andet sted ude i en provinsby, selvfølgelig, men hvorfor fjerne dem i de større byer?«.



























