Når man er vokset op i et hjem, hvor ens far sideløbende med jobbet som gymnasielektor i klassisk sprog og oldtidskundskab var skaberen af tegneserien Egoland med hovedpersonen Divus Madsen, som var Gud, er man nærmest forudskikket en skæbne som historiefortæller. Og således er det også gået Astrid Øye, hvis efternavn i øvrigt er hendes moders.
Lige siden hun var ganske lille, har hun ifølge egne oplysninger interesseret sig for at skabe fortællinger med hovedpersoner, som ikke var traditionelle helteskikkelser, men fejlbehæftede, drømmende og pletblinde mennesker.




























