Da jeg genså designeren Inger Solberg på et luksuriøst hippiemarked i Goa i Indien for et par år siden, kunne jeg med det samme genkende hendes stil fra 1980’ernes København.
Den lille jakke, tydeligt inspireret af Levis-cowboyjakken med syningerne, var i Solbergs 80’er-version udført i det blødeste skind og det hippeste, man kunne have på i Pisserenden. I Goa var den i tyndt bomuld, lidt mere loose, men stilen var den samme. Og selvfølgelig var der også hotpants til. Ligesom i 80’erne i København.



























