Benny Frandsen blev født i Skanderborg og uddannede sig til ingeniør. Han drømte om at designe og producere belysning og begyndte i det små med at designe lamper til et lokalt diskotek.
Efter at have forsøgt sig med firkantede lamper, der ikke blev en succes, designede han en kuglerund lampe, som han kaldte Ball. Lampen var udstyret med et magnetdesign, som betød, at den var ideel som væglampe, og fra begyndelsen af 1970’erne blev det en af de mest populære lamper ved sengegærdet, ved sofaen og i en entreen. Lampen blev skabt i kælderen i boligen i Skanderborg, og da først lampen begyndte at sælge godt, tog Benny Frandsen springet og etablerede sin egen virksomhed i industrikvarteret i Skanderborg.


























