Dengang han var min overbo – det var sådan, jeg i sin tid mødte ham første gang – var der aldrig noget larm fra lejligheden ovenpå. For Rune Glerup arbejder ganske vist med musik dagen lang. Men han henter den inde fra sit eget hoved, og når han arbejder, er det kun inde i hans hoved, musikken høres.
Alligevel er der noget udpræget konkret, ja nærmest håndgribeligt, over musikken af dette menneske, hvis værker ligefrem er blevet sammenlignet med fysiske objekter.




























