Jakob Nielsen er en af de chefredaktører, man kan udmåle de journalistiske idealer efter. Som chefredaktør på det politiske nichemedie Altinget arbejder han på den digitale tidsalders præmisser, men aldrig fravigende de klassiske journalistiske principper om ordentlighed og væsentlighed.
I sin tid som som politisk journalist, analytiker og korrespondent for bl.a. denne avis gjorde Jakob Nielsen en høj faglig standard til sit adelsmærke, og det er han fortsat med på det medie, han med stor succes har været chefredaktør for siden 2017.



























