At verden ikke har artet sig bedre, end at der er fortsat og voksende ulighed, fortsat korruption og fortsat ligegyldighed over for verdens udsatte, det er ikke forfatteren, journalisten, debattøren og aktivisten Knud Vilbys skyld.
Vilby kan nemlig ikke lade være med at tage verden alvorligt. Han kan både synge og fortælle historier, også fra de varme lande. Han er også blevet oldefar. Men det har aldrig forhindret ham i at gøre en indsats for at rette op på vores land og vores klode, når han fik øje på en skrue, der kunne strammes.




























