I hver eneste af menneskets 200 milliarder celler gemmer sig et næsten to meter langt dna-molekyle af form som en snoet stige. En kode for, hvordan hver enkelt af kroppens celler skal arbejde. Opskriften på et menneske. Så selv om vi har at gøre med noget så småt, at det er usynligt for det blotte øje, er det ikke svært at forstå, at man som ung kan finde et biologisk under af den slags så fascinerende og stort, at man beslutter sig for at vie det sit professionelle liv.
Og det var nogenlunde, hvad Susanne Mandrup gjorde, da hun i 1981 flyttede fra sin barndoms Skalborg ved Aalborg for at læse eksperimentel cellebiologi på Odense Universitet. Drevet netop af sin betagelse af dna-molekylet og af et ønske om at forstå de mekanismer, der regulerer dets funktion.
