Professor, dr.phil. Morten Kyndrup er en af de tunge skikkelser på Aarhus Universitet (AU). Allerede som ung på Institut for Moderne og Sammenlignende Litteraturhistorie markerede han sig med et skarpt akademisk blik og en evne til at sætte fingeren på pulsen, og han modtog universitetets guldmedalje i 1976, blev mag.art. i 1978 og har været ansat på universitetet siden. Dr.phil. blev han i 1992 på en afhandling om romangenren, og tre år efter blev han professor i æstetik og kultur ved AU. Det nye tværfaglige institut var han selv med til at grundlægge ud fra en vision om, at der kunne opstå nye indsigter og erkendelser, hvis man skabte en base for et tættere samarbejde mellem æstetiske fag som litteratur, musik, dramaturgi og kunsthistorie.
Lysten og evnen til at arbejde på tværs af traditionelle fagskel præger også Morten Kyndrups egen karriere, der spænder fra litteratur over æstetikteoreti og kunst til forskningspolitik.




























