60I MORGEN. Ambassadør Jesper Vahr oplever i øjeblikket som Danmarks diplomatiske førstemand i Iran på tætteste hold den uro og hidtil usete protester, konflikter og demonstrationer som følge af den politivold, der tidligere i år formentlig kostede den unge iranske kvinde Jina Amini livet. Præstestyret i den islamiske republik er lige nu under pres.
Ingen ved, hvordan urolighederne i det ellers brutalt topstyrede store land vil udvikle sig. Også spørgsmålet om Irans usikre atomprogrammer gør jobbet som vestlig diplomat i en spændt tid i Iran særlig uforudsigeligt.




























