Mehran Karimi Nasseri, en iransk flygtning, der boede i Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris i 18 år, og hvis utrolige historie var inspiration til Steven Spielbergs film ’The Terminal’ fra 2004, er død i selv samme lufthavn.
Han afgik ved døden i Terminal 2F, og dødsårsagen var et hjertetilfælde, skriver en talsmand for lufthavnen i en pressemeddelelse. Hans præcise alder var ukendt, men han var sidst i 70’erne.




























