Maleren Claus Bojesen kom ud af en arkitektfamilie. Begge hans forældre var arkitekter, så det lå lige for, at også sønnen modtog sin uddannelse på Kunstakademiets Arkitektskole. Men allerede som stor teenager var han begyndt at male, han frekventerede Harald Isensteins malerskole i 1960’erne, og i de følgende år afprøvede han sit talent, sine udtryksbehov og sine kunstnerdrømme på en række moderne udtryk, fra symbolisme over tachisme til surrealisme.
I 1971 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Skønt maleriet var og forblev hans egentlige gebet, var han alle dage interesseret i kunstens historie, og gennem en udstrakt rejsevirksomhed uddybede han sin viden ikke kun om den klassiske og modernistiske kunst i Europa, men også efterhånden om det pragtfulde kunsthåndværk og den meget anderledes dekorative kunst, som har sit hjemsted i Den nære Orient. Det var i kraft af denne viden, f.eks. om den italienske renæssance, at han kunne trække citatagtige referencer til de store mestre ind i en udpræget fabulerende kontekst.
