Maria Bramsen voksede op i rampelyset i den gyldne danske musikepoke i 1980’erne. I dag er hun grafisk designer og fylder 60 år, men vi får stadigvæk lov til at møde vores egen tvivl sammen med hendes stemme, når hun i ny og næ dukker op på scenerne og i fjernsynet med sange, vi aldrig bliver trætte af, og en evig cool attitude.

Der er lidt introvert og eftertænksomt over hendes væsen

Maria Bramsen,  der optræder med Ray Dee Ohh,  Smukfest 2019. Hun fylder 60 år i dag. Foto: Per Lange // Fast Freelance EB
Maria Bramsen, der optræder med Ray Dee Ohh, Smukfest 2019. Hun fylder 60 år i dag. Foto: Per Lange // Fast Freelance EB
Lyt til artiklen

Maria Bramsen er født i 1963 som barn af to forskellige kulturer. Hendes forældre, Ludvig og Cynthia, forelskede sig på en færge mellem Danmark og England. Hendes mor er fra Barbados, og hendes far er dansk. Hun har udtalt, at selv om hun voksede op med sin bror, Luis, følte hun sig anderledes end de andre børn, men jeg forestiller mig, at hun må have følt sig hjemme i musikkens spraglede landskab i 1980’ernes København, både i bandet Tøsedrengene og i duoen Ray Dee Ohh med Caroline Henderson.

Maria Bramsen var en purung teenager, da hun blev medlem af den populære popgruppe Tøsedrengene i 1981, og siden dengang har hun sunget nogle af de mest markante sange i den danske sangskat. Men der har altid været noget lidt introvert og eftertænksomt over hendes væsen, der giver hendes stemme noget ganskesærligt – som om den er i stand til at spejle lytterens tvivl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her