I dag står stambordet tomt på Den Gyldne Hest i Thonbogade i Horsens. Mats Letén er død. Han blev 74 år. En tilsyneladende spraglet kunstnerisk karriere for den indvandrede svensker viser sig ved nærmere eftersyn at have en gedigen rød linje.
Mats Letén ville klarheden. Eller som han formulerede sit dogme: »at transformere noget velkendt til noget ukendt«. Så det gjorde han. For småfolket og opefter. I tegninger, ord, keramik, fotografi, installationer, skarpe meninger og store armbevægelser. Ikke mange kunstnere har haft så mange forskellige kiggere og læsere.




























