80 i morgen. Der er masser af bølger og farver i Hans Munck Andersens keramik. Takket være hans indfarvede porcelænsler løfter striber og former sig til nye højder, og man kan næsten ikke finde ud af, hvor værkerne begynder, og hvor de ender. Så dygtig er Hans Munck Andersen.
Han blev uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen i 1968. Hans afgangsprojekt var så godt, at han fik sølvmedalje for det, og kort efter blev han ansat hos Royal Copenhagen som frit arbejdende kunstner. Der blev Hans Munck Andersen indtil 1971, og han var i den periode optaget af at arbejde skulpturelt i fajance og porcelæn med inspiration fra den amerikanske hippie- og popkultur.



























