I foreløbig 37 film, især til tv, har dokumentaristen Ken Burns på forskellige måder beskæftiget sig med nøglepunkter i amerikansk historie – både den politiske og den kulturelle. Og talrige gange er han blevet prisbelønnet og på andre måder rost for sin måde at bruge arkivmateriale på.
Det gælder også hans nyeste dokumentarserier ’The U.S. and the Holocaust’, ’Legenden Muhammed Ali’, ’Hemingway’, ’Country Music’ og ’The Vietnam War’, der typisk for ham er både grundige, socialperspektiverende og behandler amerikansk raceproblematik. En del af hans værker har været vist af DR.



























