Det skulle vise sig at være lidt af et scoop, han begik, ham den unge nyuddannede journalist, som JydskeVestkysten i 2015 hev ind som vikar til sin Esbjerg-redaktion.
Han fik et interview med Barbara Bertelsen, da hun netop var blevet udnævnt til departementschef. Og det er altså hans fortjeneste, at der i dag findes en artikel, hvor landets mest magtfulde og i disse år mest omdiskuterede embedsmand selv sætter ord på, hvad hun kommer fra.