Ude i byen kalder de ham Jan-Zen, men i virkeligheden hedder han Jan Oksbøl Callesen, og han står bag nogle af de mest markante billedbøger for børn (og alle andre), der er kommet i dette lille land i meget lang tid.
Så Zen’et kommer af, at tegneren giver sig god tid. Han kan cirkle rundt om en streg i timevis og kigge på den. Skal den ikke være lidt mere skrå? Længere? Kan stregen enes med de andre streger?



























