Han kan stadig ikke finde ud af det, mener konen: At sige nej. Det er heller ikke uden grund, hårdt arbejde og et voldsomt drive, at Kjeld Møller Pedersen blev den første danske professor i sundhedsøkonomi og siden eksperten, der er blevet hevet i fra alle sider – erhvervslivet, bestyrelseslokaler, skiftende regeringer, de tungeste aktører på sundhedsområdet og naturligvis medierne.
Kjeld Møller Pedersen var i årtier den største til udlægge det danske sundhedsvæsen, hvorfor han for 20 år siden også udvidede titlen til at være ekspert i sundhedspolitik. For det er han. Nærmest som et sundhedsorakel alle har ringet til, når der søges input, vejledning, forståelse og retning for det danske sundhedsvæsen.




























