En tøjdesigner, der ikke interesserer sig for mode, er det muligt?
Ja, når man hedder Jan Machenhauer og har sine helt egne ideer, har modens evindelige udsving ikke den ringeste betydning. For ham handler beklædning om noget så old school som stabilitet, tidløst snit og holdbare materialer, men desuden om samspillet mellem tøjets funktioner og den bevægelige krop.




























