Indtil for otte siden var det mest andre menneskers historier, der fyldte i Patty Griffins sange. Med kompleksitet i tekster og guitarspil samt en udtryksfuld stemme fortalte hun om folk, der ikke havde fået meget foræret og længtes efter være holdt af.
Da hun i 2016 fik brystkræft, blev opereret, mistede stemmen en overgang og var igennem et behandlingsforløb, begyndte hun at se mere indad. Som hun i 2019 fortalte i et interview med tv-kanalen PBS NewsHour, gjorde kræftdiagnosen hende for alvor bevidst om, at livet har en udløbsdato. Og at hun gerne ville skrive nogle sange med afsæt i sin egen historie. Hun er blevet rask, men det var i sygdomsperioden, hun tog afsæt til flere af de sange, der kom med på hendes 10. og roste album ’Patty Griffin’ fra 2019.




























