-Lektor, ph.d. Jes Fabricius Møller skriver mindeord om lektor om lektor Jens Rahbek Rasmussen, 63 år: Lektor i britisk historie på Københavns Universitet Jens Rahbek Rasmussen blev cand.phil. i historie 1980 og siden kandidatstipendiat i København og Firenze. Han ernærede sig gennem flere år blandt andet som konferencetolk i Bruxelles og som løst ansat underviser på Københavns Universitet, inden han i 1999 fik fast ansættelse som lektor på det daværende Engelsk Institut, nu Engerom. I offentligheden er han bedst kendt for sine anmeldelser af historisk litteratur for blandt andet Politiken og Weekendavisen og for sin jævnlige optræden i Danmarks Radio som sagkyndig i britisk historie og samfundsforhold. Da jeg begyndte på historiestudiet i København i 1987, var jeg så heldig at få Jens som lærer. Han kunne imponere en ung historiestuderende med sin indsigt, men han var ingen distanceblænder. Han var en dygtig lærer, et generøst og hjælpsomt menneske og forblev for mig en kilde til inspiration, hjælp og oplysning frem til sin død. Hans hukommelse var utrolig, og han var uhyre belæst – ikke blot inden for sit eget speciale. Han beherskede adskillige fremmedsprog og lagde selv stor sproglig omhu for dagen, når han talte og skrev, hvad enten det var som forsker eller formidler. Både i indhold og form står hans avisanmeldelser stadig i dag som et forbillede for dem, der bevæger sig i den genre. Han havde derudover en særlig interesse for klassiske danske revysange og var selv en brillant lejlighedsdigter. Et selskabsmenneske var Jens og dertil en vittig sjæl og en skarp iagttager. Misundelsesværdigt god var hans replik, men han brugte ikke sine evner til at nedgøre andre eller fremhæve sig selv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























