Direktør, forfatter Anette Sundby, København, skriver om galleriejer Jens-Erik Nielsen, Gentofte, 69 år: Galleriejer, glitter og glamour. Gamle pigsko og Ben Hur ... Så kort kan man udtrykke Jens-Erik Nielsens 69-årige liv. Jens Erik blev blandt venner kun kaldt Jenner. Han ejede Gallerihuset i Studiestræde i over 30 år, hvorfra han uddelte Gallerihusets Idrætspris, som mange af idrættens koryfæer har modtaget. Desuden var Jenner kendt for sine spektakulære udstillinger, han udstillede bl.a. Pavarottis malerier, da Pavarotti var i København for at give koncert. Han var personlig ven med Corneille og havde via Paul Klees søn fået lov til at lave en kæmpeudstilling i 1986 med unikke værker af Paul Klee. For ikke at nævne alle de kendte danske kunstnere, der havde sin gang i Gallerihuset. Jenner havde mange eksotiske ideer og påfund og ikke mindst sin stilsikre påklædning. Kedelig var han ikke, men valgte man kun at se den side af ham, kunne han virke overfladisk og selviscenesættende. Bag facaden var og blev Jenner ismejerisønnen fra Bispebjerg. En dreng, der løb med mælk tidligt om morgenen, en dreng, der tidligt fattede interesse for især rammer, og som købte et kæmpemaleri for sin første løn som typograf. Det var så stort, at han kun med nød og næppe kunne bugsere det op på sit lille kammer. Til det sidste var det hans yndlingsmaleri. Som stor knægt fandt Jenner vej ned til atletikklubben Ben Hur i Emdrup, hvor det viste sig, at han havde et usædvanligt løbetalent. Han kom på atletiklandsholdet i 400 meter hækkeløb og har været til stævner på de største stadioner. Ben Hur var hans et og alt. Jenner stillede op når som helst og hvor som helst, når hans gamle atletikkammerater havde brug for det, og ingen krydsede hans vej uden at høre om atletikbedrifter og skrøner og historier fra Ben Hur. Han elskede at fortælle historier og tog mange initiativer til at føre mennesker sammen, der som han elskede sport i alle afskygninger. Bl.a. var han medstifter af Akademiet for Idrætsfilosofi, hvor idrætsledere, topidrætsfolk og politikere kunne diskutere ofte kontroversielle emner i idrætterne, da der ikke måtte refereres direkte fra møderne.